Costa Rica

Forside
Turen kort fortalt
Dyr og planter
Regnskoven
White Water Rafting
Rapelling
Vulkanerne
Hvalerne
Rejsetips for interesserede
Kort over Costa Rica

Hvornår er det bedst at rejse?
Vi var der i juli måned. Det er lavsæson, og prisniveauet er derefter. Der er ikke overfyldt ved de mest eftertragtede destinationer, det er let at finde et sted at bo, og temperaturerne er udholdelige. Til gengæld regner det meget – rigtig meget! Inde i landet kan regnen blive ved en hel eftermiddag og aften, og så kan tiden falde lang, for der er ikke så meget at foretage sig, når det meste er baseret på udendørsaktiviteter. Men det er jo stadig lunt og tropisk og eksotisk! Vi ved fra vores lige så berejste familie, at december i Costa Rica er meget varm, men knap så regnfuld. 

Hvad skal man tage med?
Når man skal på ferie i troperne, kan man tro at det er OK at lade den lette jakke blive hjemme. Gør det ikke, tag den med, gerne suppleret med en regnjakke og/eller paraply (kan købes på stedet). Vi købte gummistøvler i San José, inden vi skulle ud til Rara Avis Rainforest Lodge & Reserve. Dem kan man ikke undvære der, for når man går rundt i regnskoven, synker man ofte i til gummistøvlekanten. De havde støvler til låns, men man kan jo aldrig være sikker på, om de har de rigtige størrelser.

Mobilen kan måske bruges, afhængigt af hvilken udbyder man har. TDC har aftaler med Costa Rica, men et CBB-abonnement kan ikke bruges. Vores biludlejer udlejede også mobiltelefoner til 15 USD i døgnet.  Desværre kunne vores leje-telefon ikke ringe udenlands, det var ellers derfor vi lejede den.

Husk at købe stik-convertere derhjemme eller i lufthavnen. De er ikke til at opdrive.

Den mest effektive myggespray – den med DEET, der er forbudt i DK – fås på de fleste apoteker. Malaria findes, men kræver kun den milde form for piller (klorokin). 

Hvordan kommer man rundt?
Der er velfungerende busforbindelser mellem byerne og de kendteste steder. Der er ingen tog.
Vi lejede en bil, en 4hjulstrækker. Det kostede 1100 USD for 3 uger (svarende til ca 5.500 Dkr i juli 2008).
Det er en stor udfordring at finde vej. Kortene er dårlige, og byer, veje og gader er ikke skiltede. Vi købte et kort i målestoksforholdet 1:300.000. Det var glimrende til at planlægge og få overblik efter, men det var svært at køre efter. Heldigvis havde vi lejet en GPS, der overraskende nok kunne tale dansk! Den var ikke altid nøjagtig, var ikke helt opdateret, og kunne nogen gange ikke finde bynavnene. Alligevel var den helt uundværlig! 

Hvordan er trafikken?
Det kan besvares med 1 ord: Ubehagelig! Der køres råddent. Store lastbiler overhaler på smalle, uoverskuelige veje, selvom der er dobbelt optrukne linier eller sving. De røde trafiklys respekteres ikke nødvendigvis, og hastigheden er ofte for høj efter forholdene. På stejle hovedveje er der 2 spor i opadgående retning og 1 spor i nedadgående retning, adskilt med dobbeltoptrukne linier. Man skal dog ikke tro at man er sikret mod modkørende, selvom de dobbeltgule striber lyser godt op! Renato kørte forsigtigt, holdt afstand, listede ud i kryds og prøvede at undgå de mest trafikerede veje.


Mange steder var vejene heldigvis ganske fine uden for mange huller. Der er vejarbejde i gang mange steder – turismen kræver god infrastruktur!





Trafikken på den smalle, men mest befærdede vej, Interamericana - hovedvejen gennem Costa Rica

Hvad er prisniveauet?
Guidebogen advarede om, at prisniveauet er højere i Costa Rica end man er vant til under rejser i den del af verden. Det er levestandarden også, skal så lige siges!
Hotellerne kostede os typisk mellem 40-60 USD pr nat, med undtagelser mest i nedadgående retning. Nu er vi heller ikke videre fordringsfulde. Backpacker-steder er der mange af, helt ned til 7 USD pr nat. Men så sover man også i hængekøje under halvtag. Aflåseligt skab medfølger (Simon og Sara kan uddybe).
Et godt måltid mad kunne fås for mellem 6-12 USD. Vores dyreste måltid kostede omkring 125 kr pr kuvert og blev indtaget i San José på et argentinsk steakhouse - Parrillada El Churrasco - med gode bøffer, hvid dug og høflig og kompetent betjening.
 
Hvad spiser man?
Hvis man ikke har spist Gallo Pinto (bønner blandet med ris) til morgenmad og ris og bønner og bønner og ris til frokost og aften, har man ikke været i Costa Rica. Man kan også få frisk, blandet frugt til morgenmad. Den egendyrkede kaffe kan være lidt tynd.  Vi kan for resten varmt anbefale Café Milagro i Quepos. De rister selv kaffen, og man spiser særdeles godt (og vestligt) på cafeen om aftenen. Er man til fisk, er El Gran Escape i Quepos et must.
 
Almindelig sikkerhed?
Costa Rica har for længst afskaffet sit militær, hvilket er meget sympatisk. På trods af den officielle, fredelige holdning, bliver man som dansker overrasket over det ret veludrustede politi. Betjentene patruljerer selv i søvnige strandbyer med stave, pistoler og skudsikre veste. Nogle huse gemmer sig bag ’razor wire’, pigtråd med barberbladspigge, og aflåste porte, og vi oplevede en vis anspændthed i et velhaverkvarter i San Jose. Det kunne få en til at tro, at det er farligt og utrygt at færdes, men vi var helt trygge. Man tager sine sædvanlige forholdsregler og tænker sig om. På et af vores små hoteller spurgte vi til en ’safety box’. Vi kunne trygt efterlade vores ting på værelset – der skete ikke noget, sagde værten. Han låste sin gitterport og havde en rottweiler i snor udenfor om natten.
 
Er der turistet?
Ja! Costa Ricas største indtægtskilde er os turister. De fleste kommer fra USA, men når vi fortalte hvor vi kom fra, så de færreste fjerne ud i blikket. ”Ahh, Dinamarca, yes! We had some visitors from Dinamarca last year/month/week”.
De mange amerikanske turister har resulteret I en parallel økonomi. Dollaren er ofte lige så accepteret et betalingsmiddel som den lokale Colon. Kursen var sjældent helt skæv, så vi betalte gerne med dollarsedler, typisk hoteller og værelser.
Øko-turismen er Hot. Mange steder erklærer sig eco-et-eller-andet. Det skal tages med et stort gran salt. Jeg finder det ikke særlig økologisk at hamre platforme op i træerne og spænde stålwirer imellem, så turister som os selv kan få en på opleveren ved at rapelle og zip-line i regnskoven (Det kaldes Canopy tours).
Der er stor byggeaktivitet, både på veje og i byer. Der bygges lodges, hoteller, time-sharelejligheder og hele svineriet. ”Coming soon to this site” stod der på mange billboards langs vejene. Se eksemplet herunder, som stammer fra en meget stille og stadig tilbagelænet sted ude ved kysten:




  grutzmeier.dk