FRITIDSFOTOGRAFENS ERFARINGER


Gode råd behøver ikke at være dyre

Hvad 'må' man, når man fotograferer bygninger?


Netværkets 'mentor' havde fundet et foto af en husrække, som hun fandt inspirerende og opfordrede os til at gøre et tilsvarende forsøg.  Billedet udløste en længere diskussion, fordi flere var uforstående over at det skulle være tilstræbelsesværdigt at fotografere på tilsvarende vis. Husene var fotograferet diagonalt og hældte samtidig bagover. De styrtende linjer var ikke korrigeret. Flere fulgte mentors opfordring og uploadede fotos med både diagonale vinkler og styrtende linjer. MEN - disse billeder blev udsat for en del kritik af de andre medlemmer, som opfordrede til at rette linjerne.
Jeg forsøgte at samle diskussionen op med at konkludere, at diagonale vinkler i fotografering af huse, er helt ok. Det er der masser eksempler på. Men er der styrtende linjer, skal de rettes op. For som én argumenterede: vi ser jo ikke vores verden og bygningerne med styrtende linjer, som kameraet gengiver dem. Man skal fotografere så vidt muligt med kameraet plant mod motivet. Det kan betyde, at man ikke får hele motivet med. Lev med dét eller find et andet sted at tage billedet. Hvis man gerne vil fotografere nedefra og op, skal man ikke kombinere det med et diagonalt perspektiv. 

Her er et link til det foto, der udløste diskussionen: Anna Gosebrinks instagram-foto

En slutbemærkning: Mentors Instagram-eksempel var selvmodsigende, for hun havde tidligere givet dette råd: "Do not tilt the camera when photographing buildings. If you can’t capture the window without tilting then please leave it out." Dermed er mit billede dømt fuldstændigt ude.




Hvordan jeg fastfrøs cyklisten


Det tog en eftermiddag med utallige forsøg, langt de fleste blev mislykkede, da jeg ville lære at fotografere en cyklist, som fremstod skarp på en uskarp og bevægelsessløret baggrund. Det er i sig selv lidt grænseoverskridende at stå med et kamera, som i flere sekunder er rettet direkte mod en person og lade kameraet følge bevægelsen. Langt om længe fandt jeg den metode, som virkede godt. Jeg havde dog en tendens til at øge kameraets bevægelse, mens jeg trykkede på udløseren frem for at fastholde det relativt rolige tempo i hånden.
Note to self: Sæt en langsom tid (her 1/13 sek) og en forholdsvis stor blænde (her f / 8,0). ISOen sættes, så den matcher lysbehovet; på denne grå novemberdag var ISO 250 passende. Efter mange forsøg erfarede jeg desuden, at afstanden til motivet også havde en del at sige. Stod jeg for langt væk, blev bevægelsen i søgeren langsom og det var svært at få tilstrækkelig bevægelsesslør. Stod jeg for tæt på, blev min vinkel for skæv mens jeg fulgte hovedmotivet/cyklisten. Det gav også uskarpe billeder. Som de kloge siger, så er der ingen vej uden om end at øve sig igen og igen. Næste gang skal jeg sikkert starte forfra.




Nattens stjerner


Hvad stjernehimlen angår, kunne jeg ønske at vi havde mørkere nætter om sommeren, for det er dælme koldt at stå uden for om aftenen, når det er mørkt nok til at fotografere stjernehimlen. Der er vist noget med, at Mælkevejen står bedst over os om sommeren, men så er det alt for lyst til at fotografere den. September er udmærket. 
Erfaringerne ud over det indlysende (stativ, selvudløser eller fjernudløser):

- Sæt modlysblænden på som beskyttelse mod dug.

- Medbring klud til at tørre duggen af, også på kameraet.

- Sæt ISOen så højt, at det bliver muligt at bruge LiveView til at stille skarpt. Husk at sætte ISOen tilbage bagefter. -

- Tiden skal ikke overskride 30 sek, ellers bliver stjernerne slørede pga Jordens rotation.

- Det er helt nødvendigt at efterbehandle billedet.

- Lys fra nærliggende byer kan ødelægge billedet - men det kan også give interessante effekter.

- Der er masser af gode introduktioner til natte- og stjernefotografering på YouTube.

Mit eksempel ovenfor er taget ved ISO 1000, 30 sek, f / 4,0, 17 mm.
Først ved fremkaldelsen så jeg lyset i horisonten. Det kraftigste lys til venstre må komme fra Stigsnæs, de øvrige lys fra Storebæltsbroen. Lidt vildt alligevel.




Frøperspektiv


Det må se besynderligt ud, når jeg nærmest kravler rundt på fortovet. Som al fotografering i byen, der involverer fremmede mennesker, er det stadig noget grænseoverskridende for mig at gøre, selvom jeg er blevet bedre til at ignorere tanken om andres tanker. Men når der kommer et billede ud af det som dette med de flaksende duer, er jeg parat til at gøre det igen.




Mellemringe vs makrolinse


Jeg har/havde en 100 mm makrolinse, f/2.8 - helt uundværlig for mig, når jeg har kravlet rundt i græsset og ledt efter flotte insekter. Men pludselig virkede den ikke, den kunne ikke fokusere. Jeg har en vag erindring om, at den røg på gulvet på et tidspunkt. Prisen på en ny er pænt høj, så jeg bestilte i stedet et sæt mellemringe i 3 størrelser. Når jeg ser på resultatet, hvor jeg har fanget en snudebille med perfekt skarphed, synes jeg ikke umiddelbart, at jeg har behov for en ny makrolinse. Her har jeg sat en mellemring på min telezoom og fotograferet billen med en f/10. Meeen, jeg savner alligevel min makrolinse og vil forsøge at få den repareret.