I en af mine fotogrupper fik vi chiaroscuro-opgave. Dét begreb var helt nyt for mig. Det betyder noget i retning af 'lys og mørke'. Søger man på nettet, finder man mange portrætfotos sammen med begrebet og billederne er ofte i sort/hvid. Studielamper er en stor fordel, fordi det giver kontrol over lyset. Selv forsøgte forsøgte jeg på forskellig vis, men med naturligt lys. Det bedste resultat opnåede jeg en tidlig aften, hvor sollyset stod lavt ind ad døren. Min træfugl var en tålmodig model. Men med blomsten skulle jeg skynde mig en anelse, for skyer dækkede for solen med hyppige mellemrum. Og rigtigt chiaroscuro blev det vist ikke.

Det tog en eftermiddag med utallige forsøg, langt de fleste blev mislykkede, da jeg ville lære panning. Det er grænseoverskridende at stå med et kamera, som i flere sekunder er rettet direkte mod et fremmed menneske og lade kameraet følge bevægelsen. Langt om længe fandt jeg den metode, som virkede godt. Jeg havde dog en tendens til at øge kameraets bevægelse, mens jeg trykkede på udløseren frem for at fastholde det relativt rolige tempo i hånden.
Note to self: Sæt en langsom tid (her 1/13 sek) og en forholdsvis stor lille blænde (her f / 8,0). ISOen sættes, så den matcher lysbehovet; på denne grå novemberdag var ISO 250 passende. Efter mange forsøg erfarede jeg desuden, at afstanden til motivet også havde en del at sige. Stod jeg for langt væk, blev bevægelsen i søgeren langsom og det var svært at få tilstrækkelig bevægelsesslør. Stod jeg for tæt på, blev min vinkel for skæv mens jeg fulgte hovedmotivet/cyklisten. Det gav også uskarpe billeder.

Næste gang vil jeg prøve at bruge en endnu mindre blænde.

Hvad stjernehimlen angår, kunne jeg ønske at vi havde mørkere nætter om sommeren, for det er dælme koldt at stå uden for om aftenen, når det er mørkt nok til at fotografere stjernehimlen. Der er vist noget med, at Mælkevejen står bedst over os om sommeren, men så er det alt for lyst til at fotografere den. September er udmærket. 
Erfaringerne ud over det indlysende (stativ, selvudløser eller fjernudløser):

- Sæt modlysblænden på som beskyttelse mod dug.

- Medbring klud til at tørre duggen af, også på kameraet.

- Sæt ISOen så højt, at det bliver muligt at bruge LiveView til at stille skarpt. Husk at sætte ISOen tilbage bagefter. -

- Tiden skal ikke overskride 30 sek, ellers bliver stjernerne slørede pga Jordens rotation.

- Det er helt nødvendigt at efterbehandle billedet.

- Lys fra nærliggende byer kan ødelægge billedet - men det kan også give interessante effekter.

- Der er masser af gode introduktioner til natte- og stjernefotografering på YouTube.

Mit eksempel ovenfor er taget ved ISO 1000, 30 sek, f / 4,0, 17 mm.
Først ved fremkaldelsen så jeg lyset i horisonten. Det kraftigste lys til venstre må komme fra Stigsnæs, de øvrige lys fra Storebæltsbroen. Lidt vildt alligevel.

Det må se besynderligt ud, når jeg nærmest kravler rundt på fortovet. Som al fotografering i byen, der involverer fremmede mennesker, er det stadig noget grænseoverskridende for mig at gøre, selvom jeg er blevet bedre til at ignorere tanken om andres tanker. Men når der kommer et billede ud af det som dette med de flaksende duer, er jeg parat til at gøre det igen.

Jeg har/havde en 100 mm makrolinse, f/2.8 - helt uundværlig for mig, når jeg har kravlet rundt i græsset og ledt efter flotte insekter. Men pludselig virkede den ikke, den kunne ikke fokusere. Jeg har en vag erindring om, at den røg på gulvet på et tidspunkt. Prisen på en ny er pænt høj, så jeg bestilte i stedet et sæt mellemringe i 3 størrelser. Når jeg ser på resultatet, hvor jeg har fanget en snudebille med perfekt skarphed, synes jeg ikke umiddelbart, at jeg har behov for en ny makrolinse. Her har jeg sat en mellemring på min telezoom og fotograferet billen med en f/10. Meeen, jeg savner alligevel min makrolinse og vil forsøge at få den repareret.