SOMMERHUSET



Rejserne har hidtil været et selvfølgeligt krydderi på vores tilværelse. I 2004 kom en ny smagsoplevelse på hylden: vi købte et sommerhus. 


Det hus er blevet vores andet hjem. Vi er her året rundt, uanset vejret. Grundarealet er på 1700 kvm, som overvejende er holdt som tæmmet natur. Enkelte forsøg på at sætte stauder er gang på gang blevet undergravet i ordets bogstaveligste forstand af meget aktive muldvarper. Men roserne trives, også selvom forbipasserende rådyr sørger for en vis naturlig beskæring.

Matriklen støder op næsten lige op til Avnø Fjord, kun adskilt af et dige og en strimmel jord. Udsigt til fjorden kræver, at vi lige går 100 meter, og den korte gåtur belønnes med udkig til skiftende vejr og vadefugle. 

Al den natur, både den vilde og den kultiverede, har jeg fastholdt med kameraet. Det er en del af min glæde ved at være her.